Det fynske erhvervsliv er præget af mange små og mellemstore virksomheder. En stor del har ikke tradition for at ansætte akademikere.
Men flere undersøgelser viser, at en virksomhed, der ansætter sin første akademiker, oplever større vækst og skaber flere arbejdspladser.

Nye kompetencer kan betyde forskellen mellem vækst og tilbagegang. Alligevel kan det for mange virksomheder være lidt uklart, hvor mange opgaver, en akademiker egentlig kan løfte og hvordan det skaber værdi. Hvis virksomheder lærer at se og udnytte potentialet, så kan det til gengæld løfte både den enkelte virksomhed og hele det arbejdsmarked, der i dag har brug for ny tankekraft.

Der er ledige akademikere på jobmarkedet. Odense er en universitetsby, og her er især nyuddannede, der er utålmodige efter at få foden indenfor. Her kan de små og mellemstore virksomheder og de ledige hjælpe hinanden. Og med Academic Partnership står Odense Kommune klar til at finde det rigtige match mellem en virksomhed og en akademiker.

Kontakt Odense Kommune
på tlf.: 6375 6363 eller via
academic­partnership­@odense.dk

Del dette